Glemt detaljer?

Tankbag til begær

torsdag, 30 januar 2020 af

Tanktasker har aldrig været på min favoritliste, selv om jeg i teorien godt kan lide idéen om at bære vigtige småting et sted lige i sigtelinjen. Og jeg har prøvet mange, fra en smart italiensk sag med magneter, til en ekspanderende høj sag med et dyrt tysk logo. Den første ødelagte mine kreditkort, den sidste kilede mine ædle dele så snart jeg kom op i stående. Det lyder forkert, men….  

Gennemtænkt

En tanktaske der er gennemtænkt og designet til formålet er bare praktisk, så længe den ikke er i vejen. I min optik skal den ikke være særlig stor, og den skal være smartere end blot byde på en lomme hvor man smider det hele i. Mosko moto 

Mosko Moto har virkelig tænkt sig om. De to øverste lommer i Nomad er designet for maksimum funktionalitet. Her er en fleece-lomme til mine briller, små lommer til at organisere opladere, ledninger, kamera, telefon, pandelampe og din håndholdte GPS – og en aluminium carabiner hvor jeg har festet en lanyard til mit kamera. Har et større kamera med, er der stropper til at fastgøre dette direkte til Nomad med D-ringe.  

Mollesystem

Den øverste “beaver tail” – den har molle-system som de fleste andre produkter fra Mosko Moto.

Til mollepanelet kan man hurtig fastgøre sager & ting. Til mollesystemet medfølger en aftagelig lomme til kort og dokumenter.  På lågets inside er der små lommer, hvor jeg har placeret min lille lommekniv, to penner og en tusch.

Går vi ned til næste lag, består den af en større lomme lukket med lynlås, YYK brand, of course.  I denne findes 3 netlommer med lynlås og 2 netlommer med elastik, samt et par elastikker mere til at organisere mit grej. 

I det nederste kammer er der to større netlommer med lynlås samt plads til diverse, som en T-shirt, madpakken eller et par ekstra handsker. I venstre side er der gennemløb til en ledning og en elastik til at organisere det overskydende. Super praktisk ved brug af en powerbank eller opladning fra kværnens lighterstik. 

Indvendig er alle lommer syet i en smuk blå farve. Det gør det nemmere at finde tingene.

Rygsæk med drikkedunk

I bunden har Nomad en 1,5 liter Platypus drikkeblære (inkluderet). Slangen og mundstykket holdes på plads med små clips udenpå tasken og er nem at føre op til munden.

Nomad har indebygget rygsæk-funktion, så du kan hive den på ryggen når du har parkeret motorcyklen.  

Kvalitet i både materiale og bearbejdning er ikke overraskende – pisse flot. Monteringen varierer selvsagt fra motorcykel til motorcykel, men Nomad er designet for at monteres så langt frem som mulig og profilen er lav nok til at den ikke kommer til at irritere…. eller kile. Et styk gennemtænkt grej der virker. 

Materiale: 800D Ballistic Nylon, 1680D Ballistic Nylon med Hypalon og vandtæt 800D Nylon med svejsede sømme (regntræk)

Nomad tanktasken kan bestilles direkte fra producentens EU webshop: www.moskomoto.eu

TOP