Jeg tænker tilbage til min første knallert – en 50cc Zündapp med 2 gir og pedaler. Det der med pedaler var en smule flovt, fordi de signalerede med all tydelighed, at det ikke var en “rigtig motorcykel”, men en gammel-mands-knallert, købt for 50 kroner – men det blev hurtigt glemt, da jeg opdaget den frihed den gav mig. Benzin for tre kroner på den blanke tank, min lille thermos og en skive brød med brun gedeost, pakket ind i vokset papir. Ud på tur. Den gang som nu, glemte jeg tid og sted. Verden var min østers. Ikke fordi jeg vidste hvad en østers var, i min sommer nr. 14.

Siden den gang har netop motorcyklen været min foretrukne rejsemetode. Jeg glemmer fortsat tid og sted, det øjeblik jeg ruller hjemmefra. Bekymringer og hverdagens trivialiteter, forsvinder som dug for solen. Dufte fra land og by – fra hestelort til hylleblomst og MuShi Pork. Det hele strømmer ind til mig. De mindste temperaturforandringer mærkes på kroppen. Hver en regndråbe og solens livgivende varme. Jeg bliver en del af det hele, og det er noget særligt. Det kan sagtens opleves i kajakken eller på ski, men motorcyklen selv, bidrager med noget de andre ikke kan – mand og maskine.