Uld er guld. Også i varmen.
Uld i varmen? Det lyder helt forkert, men den er god nok. Merino-uld er naturens eget supermateriale, og en mester i isolation og fugtighedskontrol.
- http://www.basecamp-north.com/shop/beklaedning-stovler/aclima-lightwool-crew-neck/
- http://www.basecamp-north.com/shop/beklaedning-stovler/aclima-lightwool-t-shirt-classic/
- Udgivet i Kundskab
Hvilken vandbeholder?
Man kan blive mørkeræd fra mindre. Den amerikanske journalen Environmental Health Perspectives skriver meget om hvordan emballage-materialer påvirker vores sundhed.
Særlig bliver der stillet focus på hormonforstyrrende stoffer, der findes i store mængder i materiale brugt til opbevaring af fødevarer. Dette er selvsagt aktuelt for os der tager på tur. Vi skal opbevare vores mad og vores drikkevand. Hvad skal man vælge, der ikke medfører en sundhedsrisiko?
Vælger man plast, skal man nok først og fremmst kigge efter produkter mærket “BPA-Free”, men selv ikke dette gir os nogen reel garanti for at produktet ikke afgiver skadelige stoffer ved anvendelse.
Polycarbonate plastflasker
Meget populære og praktiske flasker, pga lav vægt og så tåler de tæsk – både i varme og kolde omgivelser.
BPA-fri, betyder ikke at materialet kan frikendes for lækage af hormonforstyrrende stoffer.
Et uafhængig laboratorie i USA, har igennem 3 år testet et 50-tal BPA-frie drikkedunke, og fandt at et flertal af produkterne afgav hormonforstyrrende stoffer, selv uden at være udsat for varme (fra f.eks. opvaskemaskin eller microbølge-ovn), som tit kan bidrage til at kemikalier frigives fra plastmateriale. De fleste af produkterne i testen testet positive for de skadelige stoffer, efter påvirkning af ultraviolet lys fra sollys (UVA) eller sterilisering (UVC).
Undersøgelsen giver intet specifikt svar på hvilke stoffer der frigives eller hvor skadelige de er, men videnskaben generelt er overbevist om at stoffer der påvirker hormonbalancen, er skadelige, selv i mindre doser.
Nalgene Grøn
Den grønne Nalgene-flaske udmærker sig positivt ved at teste negativt for BPA og BPS, både før og efter den er udsat for sollys/varme.
Der gemmer sig også gode nyheder i undersøgelsen. Selv om Nalgene´s populære drikkedunke tester positivt for spor af hormonforstyrrende stoffer efter UV-belysning, er det samme ikke tilfælde for den grønne Nalgene-flaske, hvor det grønne pigment åbenbart beskytter indeholdet imod de negative effekter fra UV-eksponering.
Hvad andet kan man vælge, hvis man helt vil undgå plast?
Rustfrit stål
Et godt alternativ til plast, men vejer mere. Stål tåler mange tæsk, reagerer ikke med indholdet, og afgiver ikke smag.
Glas
Afgiver ikke smak, reagerer ikke med indeholdet – men er relativt tungt og går “nemt” i stykker.
Eloxeret Aluminium
Fungerer godt, så længe den eloxerede overflade ikke er beskadiget.
Hvis man efter lidt overvejelse alligevel beslutter sig for en plastflaske, bør man ved at følge nogle enkle forhåndsregler:
Kig efter en flaske mærket “BPA/BPS-fri”. Vask flasken grundig inden du tager den i brug. Vask med en mild sæbe, ikke i opvaskemaskin. Minimer eksponering til direkte sollys. Brug ikke gamle eller meget slidte flasker. Opvarm ikke flasken i micro-ovn. Brug flasken kun til koldt vand og opbevar ikke indeholdet i flasken, længere end nødvendig.
Plast kan være så meget
De ulige plastmaterialer kan identificeres ved en talkode der findes på produktet. Uden at gå i dybden for de enkelte, her er en lille forklaring på hvad der adskiller de enkelte:
“1” er tallet for PET-plast, eller Polyethylene Terephthalate, der typisk anvendes til flasker til dressinger, sodavand, etc. Materialet er relativt sikkert, men forandrer sig over tid og afhængig af om det e bliver udsat for varme eller lys.
“2” står for HDPE (High Density Polyethylene). Bruges typisk i fødevareindustrien, til margarinpakken, juiceflasker, eller din hårshampoo.
“3” er PVC (Polyvinyl Chloride) som du kender fra den klare film over din bøf, plastposer, “shrink.wrap”, diverse klar plastik indpakning.
“4” eller LDPE (Low Density Polyethylene) findes du tit på insiden af din mælkekarton, papkrus, bageripose.
“5” PP (Polypropylene) bruges typisk til sugerør, yoghurtbæger, medicinflasker, etc.
“6” står for PS (Polystyrene) og du kender det som flamingo, fra æggebakker, engangstallerkner, etc. Kan udlede styrene ved opvarmning.
“7” er en samlebetegnelse for plastmaterialer udenfor de andre seks grupper. Fordi gruppe 7 indeholder mange forskellige plastkvaliteter, kan det være svært at afgøre hvilke skadelige stoffer der måske findes i produkterne. Men går man efter produkter fra de kendte brands (Camelback, Nalgene, etc), vil de typisk angive om produktet er testet for de mere kendte syndere, som Bisphenol-A (BPA) eller Bisphenol-S (BPS). BPS blev iøvrigt fremstillet for at erstatte BPA.
Brug fornuften. Brug naturen. God tur.
- Udgivet i Kundskab
Du kender det sikkert – lag-på-lag, det er det der gælder, når man skal holde sig varm i kulden.
Det vigtigste er, at forstå hvert lags funktion, for de har alle en forskellig opgave. Typisk taler man om tre separate lag: Et inderlag, direkte imod kroppen, hvor den vigtigste opgave er at flytte fugtighed væk fra huden. Næste lag er det isolerende lag, som skal beskytte kroppen imod kulde, og holde på varmen. Det tredje og yderste lag, er skallaget. Skallaget skal beskytte imod vind og nedbør.
Husk – det er din krop, der er varmeværket, der skal holde dig varm – både under aktivitet og hvile, dag og nat. Det er vigtig at du udnytter den varme som kroppen afgiver.
Det inderste lag
Det er vigtig at holde sig tør. Så længe man er tør, er det nemmere at regulere kropstemperatur – kølig, når der er varmt. Varmt, når det er koldt.
Brug aldrig bomuld som inderlag. Bomuld holder på fugtighed, fremfor at transportere den væk fra huden. Fugtig bomuld bidrager til at køle dig ned.
Som inderste lag, anbefaler vi Merino-uld, evt et af de specialudviklede syntetiske materialer, som PowerDry fra Polartec.
Merinould har flere fordele: Det transporterer effektivt fugtighed væk fra huden, ud til ydersiden af materialet. Merinould tørrer hurtigt, og det kommer ikke så hurtigt til at dufte grimt.
Lag 2
Isoleringslaget skal gerne være porøst, og i stand til at holde på den varme som din krop afgiver. Dun isolerer suverænt godt, gåsedun i særdeleshed. Desuden er dun let, og meget komprimerbart. Tidligere har argumenterne imod dun, været at dun helt taber isoleringsevnen, når det bliver vådt. Men den nye generation dun er ved at ændre på dette, fordi dun i disse dage som regel er behandlet i en process, der gør den vandafvisende.
Uld kan ligeledes være et udmærket valg som isolationslag, lige som mange vælger fleece. Både fleece og uld fåes i forskellig tykkelse, alt efter brugsområde og temperatur.
Dun er som regel vores valg. Det har lav vægt og det er nemt at pakke en ekstra dunjakke i sæk eller pannier. En tynd dunjakke er fin, indtil det bliver rigtig koldt – så vælger vi en lidt tykkere dunjakke.
Lag 3, Det yderste lag
Hvad vi vælger til skallaget, er meget individuelt. Mange sværger til rene skaljakker med membran, som Goretex eller andre. Fjällräven er berømt for sine jakker og anorakker i “G”-materiale, der skal imprægneres med jævne mellemrum. Der er også mange gode SoftShell løsninger, eller rene ikke-åndbare regnjakker, der typisk gør lidt mindre ondt i tegnebogen.
Åndbarhed er en vigtig egenskab i det yderste lag, så kig også efter ventilationsdetaljer. PitZips – underarmsventiler med lynlås – er meget effektive. En jakke bør også være udstyret med to-vejs lynlås i front. En membranjakke skal kunne “ånde” – dvs den skal kunne holde regn og fugtighed ude, men slippe sved/fugtighed ud af jakken. Når du bliver varm og sved, dannes der et “tryk” inde i jakken, og membranen åbner sig. En skaljakke skal vaskes med jævne mellemrum, fordi sved og olier fra kroppen sætter sig i membranen og forringer materialets åndbarhed. Brug gerne et vaskemiddel anbefalet fra jakkens producent.
Dette er grundprinciperne – med dette som startpunkt, kan du nemt lave dine egne “lagopstillinger”, alt efter årstid og aktivitet.