EVENT: De Norske Fjelde/23.–26. juni
tirsdag, 12 april 2016
Med Basecamp North & Naturkok Sander Blohm til smukke Valdres og Jotunheimen
Tag med til de norske fjelde, til fire dage med store natur- og madoplevelser.
Vores hold tager til smukke Valdres og Jotunheimen. Vi skal vandre i fjeldet, bestige en top eller to – for de der ønsker det – eller tage på fisketur.
Hver dag kan du vælge fra forskellige aktiviteter, noget for enhver smag og evne. Alle aktiviteter er guidede. Har du lidt erfaring fra fjeldet, kan du også lave din egen dagstur.
Naturkok Sander Blohm sørger for lækker mad, tilberedt fra eksklusive, lokale råvarer. Lækkerier som rensdyrkød, elg, fjeld-ørret, lufttørret skinke, lammelår, multebær og rømme – det hele hører Valdres-køkkenet til. Vores samarbejdspartner, Moahaugen Gård, har en prisvindende gårdsbutik, med første klasse produkter.

Basecamp
Vores camp er lagt til en flere hundrede år gammel støl, Gama Sama. Den ligger lige nedenfor trægrænsen, med kig direkte over på Jotunheimens sneklædte tinder. Stølen består af fire små bygninger. Vi laver en teltlejr i det friske grønne græs, men samles omkring langbordet til aftensmad og hygge – og senere omkring bålstedet.
Der er ingen vej frem til stølen. Bilen stilles på parkeringsplads, en kilometers afstand fra Base Camp Gama Sama. Der er ingen strøm eller vand på Gama Sama. Vi henter vores vand fra brønden og fra den lokale å. Det bedste drikkevand du har smagt.
Stølen har også et lille dass – hyggelig rustikt med udsigt til Bitihorn.
Basecamp Gama Sama har god mobildækning.

Mad & drik
Hver dag starter med en solid morgenmad. Den sørger vi for. Brød, pålæg, frugt, grød, kaffe eller tea. Frokost eller madpakke til dagens aktiviteter, skal du selv sørge for. Vi anbefaler Turmad™ eller brød og pålæg. Og en thermos med noget varmt. friskt vand findes overalt i fjeldet.
Aftensmad er dagens fest, hvor vi mødes omkring langbordet i stølshytten, hvor Naturkok Sander Blohm byder på 2 retters aftensmad. Vi, der tidligere har smagt Naturkokkens kreationer, eller de eksklusive råvarer fra Moahaugen, ved at dette bliver en fest! Drikkevarer (øl, vin, etc) skal du selv medbringe.
Har du allergier eller særlige hensyn til fødevarer, vil vi gøre vores bedste for at imødekomme disse. Sørg blot for at informere os i god tid.

Naturkok Sander Blohm styrer køkkenet. Du kan godt glæde dig!
Dagsture og fisketure
Vi planlægger vandreture i forskellig niveau – dagsture i rolig tempo og uden de mest udfordrende højdemeter, samt nogle alternativ til de, der godt vil kæmpe hårdt. De fleste vandreture lægger vi i områder over trægrænsen, så du rigtig får fjeldet at opleve.
Vi deler holdet op i grupper, for de forskellige aktiviteter.
Vi er ikke glade for at gå på tur… i kø. Derfor begrænser vi antal deltagere på alle vores vandreture.
Er du glad for at fiske, vil vi også tilbyde flere muligheder til at fange den kamplystne fjeldørret. Husk at tage dit fiskegrej med, ellers kan det meste købes i den lokale butik. Vi sørger for lokale guides og en fair mulighed til selv at komme hjem til lejren med en smuk fisk.

Hvem kan være med
Turen passer for alle – fra nybegynder til erfaren. Du bestemmer selv tempo og ambition. Du behøver ikke avanceret udstyr, men du skal tage gode vandrestøvler og noget trekkingtøj med. Vejret i fjeldet kan hurtigt skifte, og du skal være forberedt på både vind og regn. Lidt varmt tøj og en vindtæt jakke, er en god idé. Dagstemperaturen i fjeldet ligger typisk på max 15 grader – nattemperaturen er et sted mellem 5 og 8 grader. Om det er tørt eller vådt i fjeldet, afhænger meget af forårsvejret og sne-smeltningen, så sørg gerne for vandtætte støvler eller et par gummistøvler som back-up.

Udstyr
Udover passende tøj og fodtøj, skal du selv sørge for dit eget telt, underlag og sovepose. Kop og spisegrej bør du også selv medbringe, selv om vi sørger for dette, om aftenen. Kompas og/eller GPS bør du også tage med. Hvis du har elektronisk udstyr, der skal oplades, skal du huske en Powerbank eller lignende. Basecamp Gama Sama har ingen strøm.
Kontakt os, hvis du mangler noget, så kan vi være behjælpelige med at skaffe udstyr til en god pris, eller udlejning.

Danmark – Norge – Danmark
Du skal selv sørge for transport til Valdres og retur til Danmark. Basecamp Gama Sama ligger 210 km nord for Oslo, eller ca 9 timers kørsel fra København, hvis du vælger at køre op igennem Sverige. Du kan også sejle fra København, onsdag eftermiddag. Så er du i Oslo klokken 09:00, torsdag morgen. Vælger du at sejle fra Oslo, retur til København – sejler båden klokken 17:00, hver dag.
Vi mødes i Valdres, og vi guider de sidste kilometre, til parkeringen.

Hvad koster turen
Turen koster 2.850 kroner / person. Dette inkluderer Base Camp lejr, morgenmad (fredag, lørdag, søndag), aftensmad (torsdag, fredag, lørdag), guidede aktiviteter. Vej/bom-afgifter, døgnkort for fiske, eller andre tilvalg, udenfor turens program, skal du selv betale for. Turen skal være betalt senest én uge inden vi mødes i Basecamp. Du kan betale med bankoverførsel, PayPal, eller MobilePay.
Tag kontakt med os
Har du spørgsmål eller kommentarer, så tag gerne kontakt med os, på telefon eller mail. Vi poster løbende på Facebook, nærmere detaljer omkring turen.
Hilsner fra Basecamp North / MB
Tel. 26 71 40 06
info@basecamp-north.com

- Udgivet i EVENT
No Comments