
Med det lille transportable bålsted fra Snow Peak, kan man nemt lave bål – uden at efterlade grimme sår på omgivelserne.
Vi har fået fingrene i et sammenklappelig bålsted fra japanske Snow Peak®. Et ret imponerende design, fra det skarpe designteam – berømt for sine flotte produkter…. og for sin tvivlsomme kundeservice. Men nu er bålstedet i hus, og vi glæder os meget til at teste det.
Snow Peak® Pack & Carry Fireplace™ fåes i tre størrelser. Planen er at tage den med på tur, på motorcykel, i kajak og kano, og på skiture med pulk. Den er robotsvejset i 1,5 mm rustfrit stål. Kvalitet og præcision er top klasse. Den foldes ud eller sammen, i et enkelt greb. Der er ingen løse dele. Foldet sammen, måler vi den til 40 x 34,9 cm, og 2,5 cm tyk. Den vejer 1800 g og er altså ikke “let”, men så længe den ikke skal bæres på ryggen, er vægten acceptabel. Det gedigne materialet betyder at bålstedet ikke gir sig, på grund af varmepåvirkningen. Bålstedet hverken ruster eller korroderer.
Fidusen mer produktet, er at nemt kunne lave lejrbål – til hygge eller til madlavning – uden at efterlade et bålsted eller brandsår i naturen. Med Pack & Carry™ betyder det ikke noget om marken er våd og kold, fordi bålet står på stylter. Huller i bålstedet sørger for god luftgennemstrømning. Både brænde og trækul kan benyttes. Snow Peak producerer en matchende grillrist, så bålstedet nemt kan bruges til at grille mad eller holde en kaffekedel varm.
Desværre findes der ikke, i skrivende stund, en forhandler i Danmark 🙁
Den skal med på tur i weekenden, – så får i se den i aktion!
© Basecamp North