Dansk klynkeri fra smukke Norge
søndag, 28 januar 2018
Natur og friluftsliv har været en under-prioritet værdi i Danmark, igennem generationer. Det er for det meste landbruget, der har opfattet natur som en resurse – og det er først i nyere tid, at den øvrige befolkning har forstået at vild natur er noget helt særligt, og at den ikke bare kan erstattes med en park eller et plantefelt.
Fokusgrupper i Danmarks Radio har set den amerikanske reality-serie “Alone” , og har valgt at producere en dansk udgave, som i disse dage flimrer over skærmen i sin anden sæson. I programmet møder vi otte deltagere, der med et par hederlige undtagelser, opfører sig som en gruppe klynkende, selvhøjtidelige turister, fanget i én lang selvmedlidende selfie.
______________________________
De har ikke nået at leve 24 timer ved det smukke Altevatn i det nordlige Norge, før brokkeriet starter. Den ene savner sin mor, to fryser, en anden kan ikke tænde bål, en er plaget af myg, og en sidste gider ikke rigtig lave shelter.
– Jeg hoster lidt. Det er træls, fortæller Eddie, der godt kan lide at iklæde sig vikinge-dragt.
En 51-åring x-militær er vant til at klare sig når det bliver rigtig hårdt – fortæller han, og brokker sig over lidt regn.
– Hvis regnen stopper, fortsætter han, skal han nok prøve at sette et fiskenet ud.
Men, han skal krydse en bæk og er bange for at glide på en sten. For så kan han blive våd. Og bliver man våd, kan man blive nedkølet – og så kan det blive kritisk.
Alt dette mens de smukke omgivelser smiler. Der er fortsat blade på træerne, insekterne flyver og deltagerne misser med øjnene imod efterårssolen.
Alle deltagere har ubegrænset tilgang til rent vand og brænde, De har varmt tøj, en vintersovepose, redskaber, lys, fiske– og køkkengrej. Vejret er fint, fisket er godt, der er ingen farer der lusker i busken, og… hvis de vil hjem skal de trykke på en knap. What´s not to like?
Det er kun et par af deltagerne der priser naturoplevelsen. De andre snakker dramaet frem, og brokker sig over bålrøg i øjnene, kolde fingre og ikke nok mad.
I redigeringsværelset bæres der brænde til dramatikkens bål, med lydeffekter og fakta der ruller over skærmen – om hvor farlig det er at være ude i naturen. Man kan dø af det.
Efter tre døgn i vildmarken har den hårdkogte fået nok, og trykker på “hjem”-knappen.
På den tiende dag kan en deltager fortælle at “hun nok har tabt sig 4-5 kilo”, – hun har kun spist 10 fisk og nogle bær. Hun kan ikke få varmen, men koger ikke vand, laver ikke bål, og kryber ikke i soveposen. Brokke sig, det er hvad hun gør.
En 47-årig selvudnævnt “viking”, med en godt over gennemsnit BMI, fortæller at hans bukser er blevet for store og at han er bekymret over at få for lidt mad. Denne dag er der 7 flotte fisk i nettet.
Og sådan fortsætter det. Måske er det guf for den der kan lide reality-TV, men for os der elsker den vilde natur, er det gift. Når casting sender denne gruppe selv-iscenesættende klynkere ud i naturen, taber vi fokus på det der er vigtig. Istedet for at hylde naturen og naturoplevelsen, og inspirere mennesker til at finde en rygsæk frem og begive sig ud på eventyr, hører vi om at det er for kold, for ensomt, for blæsende, for mørkt, for farlig og for udfordrende.
Mens de resterende deltagere famler efter “hjem”-knappen, find din fjernbetjening frem og søg efter noget med Kvernmo, Mears eller Monsen. Søg naturoplevelse fremfor sensation, for Alene i Vildmarken fra DR stiller ikke skarpt på hverken natur eller miljø, men på nøje udvalgte “personligheder”, der byder på det værste af sig selv – foran et bagtæppe af vakker norsk natur.
- Udgivet i Kommentar
No Comments